Al bevægelse gælder
Har du også svært ved at finde tid til at bevæge dig i hverdagen? Videoerne nedenfor giver inspiration til, hvordan du kan få sneget det ind. For lidt bevægelse er bedre end ingen – og al bevægelse gælder.
Få inspiration til mere bevægelse i hverdagen
Det er vigtigt at bevæge sig og være fysisk aktiv hver dag. Anbefalingerne lyder på mindst 30 minutter dagligt eller mere, hvis du vil forebygge flere kræftformer og andre alvorlige sygdomme. Men vi er mange, der ikke føler, at vi har tid til det i en travl hverdag. Og ofte dropper vi det helt, fordi vi ikke har tid og overskud til at løbe mindst en halv time eller gå ned i fitnesscenteret.
I videoerne her kan du finde inspiration til at få mere bevægelse ind i hverdagen - hurtigt og enkelt. For al bevægelse gælder.