Undersøgelser og diagnose ved kræft i thymus
Ved mistanke om kræft i thymus får du først lavet en røntgenundersøgelse. Viser den tegn på kræft, får du en CT-scanning og lægen tager en vævsprøve. Undersøgelserne gør det muligt for lægerne at stille en præcis diagnose og planlægge den bedste behandling for dig, hvis det viser sig at være kræft.
Hvordan opstår mistanken om kræft i thymus?
Mistanken opstår som regel, når du får lavet en røntgenundersøgelse eller en CT-scanning, og lægen opdager en skygge midt i brystkassen, som kræver nærmere undersøgelser.
Nogle gange skyldes scanningen måske, at du har haft symptomer som hæshed eller synkebesvær, og din egen læge vil finde ud af, hvad årsagen kan være. Men i de fleste tilfælde har du ikke mærket noget – og kræften opdages tilfældigt ved en scanning, som du får af andre grunde.
Ved mistanke bliver du yderligere undersøgt på hospitalet
Hvis der er mistanke om kræft i thymus, bliver du henvist til nærmere undersøgelser på Rigshospitalet. Her får du først lavet en røntgenundersøgelse, derefter en CT-scanning – og til sidst en vævsprøve, hvis det stadig er nødvendigt, at undersøge knuden nærmere.
Undersøgelse og behandling af thymuskræft er i Danmark samlet på Rigshospitalet. Det er vigtigt at samle diagnose og behandling ét sted for en sjælden kræftform som thymuskræft, så man sikrer den bedste behandling og udredning og et internationalt samarbejde.
Røntgen og CT-scanning ved thymuskræft
Undersøgelserne begynder som regel med et røntgenbillede af brystkassen. Med den metode kan lægen ofte se større knuder.
Hvis der er tegn på en tumor, bliver du også scannet med CT- eller MR-scanning. Det er mere detaljerede og nøjagtige undersøgelser, hvor lægen får et tydeligere billede af, hvad der foregår inde i brystkassen.
Læs mere:
Ventetiden er svær. Man kommer let til at gå og tænke på det hele tiden, og det fylder i ens hverdag og dræner ens krop. I stedet for at gå og vente på prøver og svar prøvede jeg at udfylde min tid med så mange gode ting og oplevelser, som jeg kunne.
Vævsprøve (biopsi) ved kræft i thymus
Lægerne kan først stille diagnosen kræft i thymus med sikkerhed, når de har undersøgt en vævsprøve fra knuden under mikroskop. Prøven bliver sendt til et laboratorium, hvor specialister ser efter, om der er kræftceller i vævet. Du får som regel svar på prøven inden for cirka en uge.
Selve vævsprøven bliver ofte taget med en tynd nål – det kaldes en grovnålsbiopsi. Lægen bruger enten ultralyd eller CT-scanning til at styre nålen præcist ind i knuden. Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse, så du er vågen, men det ikke gør ondt.
Hvis det ikke er muligt at tage prøven med en nål, kan det være nødvendigt med en mindre operation, hvor lægen tager en vævsprøve. Det foregår i fuld bedøvelse.
Hvad sker der, hvis vævsprøven viser kræft?
Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra thymus, undersøger lægerne, hvilken type thymuskræft du har, og hvor aggressiv den er.
Hvad er de forskellige typer kræft i thymus?
Der findes to forskellige typer kræft i thymus: Thymon og Thymos karcinom. Langt de fleste får kræfttypen Thymon.
Et thymom er en kræfttumor, der vokser langsomt og sjældent spreder sig uden for lungehulen. Men den kan vokse ind i hjertet og de store kar.
I sjældne tilfælde viser kræft i thymus sig at være af typen thymus karcinom.
Et thymus karcinom er mere aggressivt end et thymon. Det har en tendens til at have spredt sig til andre dele af kroppen, når man får diagnosen, og det er vanskeligere at behandle. Det er en meget sjælden kræftsygdom, der kan opstå i alle aldersgrupper.
Thymus karcinom spreder sig typisk til lungerne og lymfeknuderne i brystkassen og i nogle tilfælde også til knoglerne eller leveren.
Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose og finde ud af, hvor stor kræftknuden er, hvor dybt den vokser, og om den har spredt sig. Det sikrer, at du får den behandling, der er bedst for dig.
Lægen vurderer sygdommen ud fra:
- Hvilken type thymuskræft du har
- Hvor aggressive kræftcellerne er
- Om kræften har spredt sig
- Din alder og hvordan dit almene helbred er
Har kræften spredt sig?
Thymuskræft kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve thymus, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen.
Er der mistanke om, at kræftcellerne har spredt sig, får du først foretaget en CT-scanning af brystkassen for at undersøge, om der er tegn på spredning.
Læs mere om undersøgelsen her:
Stadieinddeling af kræften
Det er vigtigt at finde ud af, hvilket stadie sygdommen er på. Lægen bruger nemlig stadieinddeling til at vurdere, hvilken behandling du skal have. Det sikrer, at du får den behandling, der er bedst for dig.
Thymuskræft inddeles i fire stadier alt efter, hvor meget sygdommen har bredt sig i kroppen:
Undersøgelser for andre sygdomme
Har du kræft i thymus, bliver du også undersøgt for hjerteproblemer og autoimmune sygdomme.
Ekkokardiografi ved kræft i thymus
Thymus (brislen) ligger tæt på hjertet. I nogle tilfælde får du derfor også foretaget en ekkokardiografi for at se, om du kan få hjerteproblemer.
En ekkokardiografi er en ultralydsscanning af hjertet – en undersøgelse af kroppens indre ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger – som kan vise, om der er tegn på hjerteproblemer.
Undersøgelse for autoimmune sygdomme med blodprøver
Inden du skal i behandling, får du også taget forskellige blodprøver. Det gør lægerne blandt andet for at undersøge, om du har autoimmune sygdomme, da der er forhøjet risiko for dette, når man har thymom.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt med en præcis diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen thymuskræft?
Når diagnosen og stadiet er fastlagt, og det skal besluttes, hvilken behandling du skal have tilbudt, bliver resultaterne af dine prøver gennemgået i et ekspertteam. Dette team består af en række speciallæger (et såkaldt multidisciplinært team, MDT):
Teamet består af:
- En patolog (læge, der undersøger vævsprøver)
- En radiolog (læge, der vurderer billeder)
- En thoraxkirurg (specialist i operation af brystkassen)
- En onkolog (kræftlæge med speciale i kemo- og strålebehandling)
- Eventuelt en neurolog (specialist i nervesystemet) og reumatolog (specialist i sygdomme i bevægeapparatet)
Lægerne vurderer sammen ud fra sygdommens stadie om:
- kræftknuden umiddelbart kan opereres eller
- kan opereres efter behandling med kemoterapi/strålebehandling eller
- om sygdommen har spredt sig og primært skal behandles med kemoterapi.
Teamet når sammen frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig. Behandlingen bliver skræddersyet til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.
Derefter blive du indkaldt til en samtale med en læge, der vil fortælle dig om teamets anbefaling af behandling.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægerne kommer med et tilbud om behandling, er det i sidste ende altid din egen afgørelse, om du vil sige ja. Ofte kan der være flere muligheder at vælge imellem, og derfor bør du overveje at have en ven eller noget familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder bliver afprøvet. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig. Husk at det altid er helt frivilligt at deltage i forsøg.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanke om, at man kan være syg.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Læs mere: