Operation af modermærkekræft
Behandling af modermærkekræft er først og fremmest operation, hvor lægerne fjerner modermærket og huden rundt om.
Når du skal opereres for modermærkekræft
Modermærkekræftens tykkelse bliver målt i millimeter i forbindelse med den mikroskopiske undersøgelse. Lægen fjerner modermærket og en kant af den hud og underhud, der ligger omkring modermærket. For at være sikker på at få fjernet eventuelle kræftceller i nærheden af selve modermærket er hudkanten 1-2 centimeter bred.
Hvis modermærkekræften er under 1,1 mm tyk, bliver der fjernet 1 cm omkring den. Hvis den er tykkere, bliver der fjernet 2 cm. Det afhænger dog også af, hvor kræften sidder.
Hvis der kun er tale om et forstadie, kan man nøjes med at få fjernet 5 mm rundt om knuden, og det er ofte gjort allerede ved den indledende biopsi.
Lægen kan lukke hullet efter fjernelsen af modermærkekræften ved at sy såret direkte sammen. Men hvis hullet er stort eller huden stram, vil lægen gøre noget andet.
Hudlapsplastik
Hvis det er et stort sår, der skal dækkes, kan det gøres ved hjælp af en hudlap af passende form og størrelse. Lappen tages oftest fra et nærtliggende hudområde. Såret efter udskæringen af lappen kan som regel lukkes direkte. Fordelen ved hudlapsplastik er, at såret heler hurtig, og at arret med tiden bliver pænere og mindre synligt end arret efter en hudtransplantation.
Hudtransplantation
I nogle tilfælde, og hvis hudlapsplastik ikke kan anvendes, kan lægen dække såret med et stykke tyndt hud, som bliver taget fra et andet sted på kroppen. Det kan gøres på to måder:
- Lægen kan enten bruge et såkaldt fuldhudstransplantat med hud, som for eksempel fjernes fra halsen eller området ved kravebenet. Det sår, der opstår, der hvor huden tages, bliver efterfølgende syet sammen.
- Eller lægen kan tage et tyndere stykke hud, der kun består af hudens øverste lag (delhudstransplantatet), som typisk tages fra låret eller armen. Såret heler i løbet af en uge til ti dage. Det sted, huden er transplanteret fra (donorstedet), heler af sig selv i løbet af 2-3 uger. Donorstedet kan sammenlignes med en dyb hudafskrabning og gør som regel mere ondt end selve operationssåret. Ofte hjælper det med smertestillende medicin.
Mange bliver udskrevet umiddelbart efter operationen
Hvis huden sys direkte sammen, kan operationen ofte foregå ambulant og i lokalbedøvelse.
Skal man samtidig med operationen have foretaget en såkaldt sentinel lymfeknudebiopsi, foregår operationen i fuld bedøvelse. I de fleste tilfælde bliver man udskrevet kort tid efter operationen, men ved lidt større indgreb med hudlap eller hudtransplantation skal man være indlagt i nogle dage.
Hvis du også skal have fjernet lymfeknuder
Hvis der inden operationen ved PET/CT-scanning er fundet spredning til lymfeknuderne, og hvis der ikke er tegn på, at der er anden spredning, vil du få fjernet lymfeknuderne i nærheden af området, hvor modermærket var.
Undersøgelse for mikroskopisk spredning til lymfeknuderne
Hvis der ikke er fundet spredning til lymfeknuderne inden operationen, men modermærkekræften er over 1,0 mm eller har dannet sår, får du under operationen også fjernet en eller nogle få lymfeknuder. Det er de lymfeknuder, som modermærkekræften først vil sprede sig til. De kaldes skildevagtslymfeknuder (eller sentinel nodes).
Operation med fjernelse af skildevagtslymfeknuder foregår i fuld bedøvelse.
Lymfeknuderne vil blive undersøgt i mikroskop for at finde ud af, om kræftceller har spredt sig til lymfeknuderne. Det tager mindst otte dage, før der er svar på undersøgelsen.
Hvis lægerne finder kræftceller i skildvagtslymfeknuderne, vil du blive regelmæssigt scannet for at holde øje med, om der skulle opstå en ny kræftknude.
Supplerende behandling med immunterapi
Hvis man har modermærkekræft med spredning til én eller flere skildvagtslymfeknude(r), er der efter operation fortsat en vis risiko for, at sygdommen kan have spredt sig i kroppen, selvom det ikke kan ses på scanninger.
I disse tilfælde vil man ofte blive anbefalet supplerende behandling med immunterapi efter operationen.
Behandlingen med immunterapi har for mange god effekt, men den kan også være forbundet med alvorlige bivirkninger.
Immunterapien består af et antistof, der øger immunsystemets reaktion mod kræftcellerne. Man får behandlingen som drop i en blodåre.
Hvis du skal have supplerende immunterapi, vil din kræftlæge give dig grundig information om behandlingen, inden det bliver besluttet, om du skal starte på immunterapi. Du bliver informeret på de onkologiske afdelinger (Aarhus, Aalborg, Odense og Herlev), der tager sig af denne type behandling i Danmark.
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Artikel
Ny forskning: Hvor mange bivirkninger skal man tåle, når man egentlig er opereret rask?
Forebyggende immunterapi kan halvere risikoen for, at kræften vender tilbage, men 15 pct. får alvorlige bivirkninger af behandlingen. For mange patienter kan det åbne et regulært dilemma. Forskere har derfor udviklet en beslutningshjælper til hospitalerne, der består af nogle kort og illustrationer, der er med til at gøre fordele og risici konkrete for patienterne.
Læs artikel
Undgå vægttab, så din krop holder sig stærk
Mange mister appetitten og taber sig under et kræftforløb. Men det er vigtigt for at kunne komme sig, at du forsøger at holde vægten, så du bevarer så meget af din muskelmasse som muligt. Sørg derfor for at spise, så du får nok kalorier og proteiner og prøv at undgå at tabe dig. Det holder dit immunforsvar stærkt. Den mad, der er sund for dig som kræftpatient, er den samme, som er sund for alle andre.
Find gode opskrifter og viden om kost