Opfølgning efter myelomatose
Den rette behandling kan ofte holde myelomatose i ro i lange perioder. Når du har afsluttet en behandling for myelomatose, skal du gå til opfølgning på hospitalet. Ved de regelmæssige opfølgningsbesøg vil lægen undersøge, om der er tegn på, at sygdommen blusser op igen. Hvis sygdommen er aktiv igen, er der flere muligheder for ny behandling.
Når man har myelomatose, skal man som regel følges tæt resten af livet. I starten sker det med få måneders mellemrum, og senere bliver der længere mellem kontrolbesøgene. Kontrollen foregår ambulant, dvs. uden at du skal indlægges.
Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?
Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Undersøgelser, der kan vise om sygdommen udvikler sig
Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse og herefter supplere med forskellige undersøgelser:
- Blodprøver
- Røntgenundersøgelse og CT-scanning
- Urinprøve og knoglemarvsundersøgelse
Hvis sygdommen er aktiv igen, viser det sig i blodprøver ved en faldende blodprocent, stigende M-komponent og frie lette kæder, stigende kalk i blodet eller dårligere nyrefunktion.
Ved mistanke om at sygdommen er aktiv igen, kan lægen foretage en røntgenundersøgelse, CT- eller MR-scanning for at se efter nye eller større pletter i knoglerne. PET-scanning kan også komme på tale.
Hvis sygdommen vender tilbage
Hvis sygdommen bliver aktiv igen, kan det være nødvendigt, at du skal have en ny behandlingsserie. Det kan enten være en gentagelse af en behandling, du har fået før, eller en helt ny form for behandling.
Det kaldes tilbagefald (relaps), hvis sygdommen udvikler sig igen, efter at alle sygdomstegn har været borte (komplet remission). Det kaldes progression (sygdomsudvikling), hvis der hele tiden har være diskrete tegn til sygdom, og sygdommen igen viser tiltagende aktivitet.
Behandling, hvis sygdommen bliver aktiv igen
De fleste patienter vil få tilbudt ny behandling, når der er ny sygdomsaktivitet. Hvis myelomatosen har påvirket knoglerne, bliver du desuden igen behandlet med bisfosfonater eller denosumab.
Lægen vil i det enkelte tilfælde vurdere, hvilken behandling, der vil være bedst for dig. Læs om de forskellige behandlingsmuligheder her:
Spørgsmål til lægen
Opfølgningsbesøgene er også en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende eller en ven med til samtalen.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Formålet med opfølgning er også, at du kan få behandlet eventuelle bivirkninger og gener. Du har mulighed for at fortælle om dine behov, dine bekymringer og om din hverdag med sygdommen. Du kan også tale med lægen om, du har behov for rehabilitering.
Lægen vil fortælle dig, hvordan du holder øje med tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Hvis sygdommen vender tilbage, er det vigtigt, at du får behandling igen så hurtigt som muligt.
Kendt medicin giver nyt håb mod træthed efter blodkræft
Mange patienter med blodkræft beskriver den udmattende træthed, også kaldet fatigue, som det største og mest hyppige problem efter behandlingen. Nu viser en ny undersøgelse, at ADHD-medicinen Ritalin kan mindske mindske træthed for patienter med kræft i blodet.
Søsterens kræftsygdom inspirerede overlæge