To dage efter vi startede fertilitetsbehandling, fik jeg kræft

Da Katrine Liv Helgren som 20-årig fik at vide, at hun bar BRCA1-genet, tog hun det roligt. Hendes mormor var død af brystkræft, og hendes moster blev syg som 30-årig. Så hun vidste godt, hvad det kunne betyde – men var sikker på, at det ikke ville ramme hende. 

- Jeg ville hellere vide det, end gå i uvished. Så kunne jeg forholde mig til det, siger Katrine.

Hun stoppede med at spise rødt kød og planlagde, at hun gerne ville have børn tidligt. Men ellers levede hun sit liv som alle andre unge.

Kærlighed og fremtidsplaner

Som 28-årig mødte Katrine Marcus. Han var tre år yngre, og allerede på den første date fortalte hun, at hun skulle have børn – og helst snart.

- Jeg fik sagt ret hurtigt, at jeg skulle have nogle børn. Heldigvis sprang han bare på hovedet først, smiler Katrine.

De flyttede sammen i et generationsfællesskab på en gård uden for Skanderborg, hvor bl.a. Katrines mor og mand også bor. Et sted med fælles aftensmad, naboer på tværs af generationer og masser af liv.

I december sidste år begyndte de i fertilitetsbehandling. Når man er bærer af BRCA1-genet, kan man gennem ægsortering sørge for, at barnet ikke arver genet. To dage senere fik Katrine konstateret kræft.

En scanning ændrede alt

Den 20. december skulle hun til sin årlige MR-scanning. Det havde hun gjort i flere år, fordi hun bærer BRCA1-genet. Hun var alene afsted, fordi det bare var noget, der skulle overstås på rutinen. 

- Jeg havde ikke mærket noget selv. Jeg følte mig helt rask. Pludselig stod jeg midt i alt det, man frygter allermest.

Kort efter fik hun beskeden: triple-negativ brystkræft – en aggressiv form, der ofte rammer yngre kvinder.

Fra babyplaner til kræftpatient på få dage

Inden behandlingen for kræft kunne sættes i gang, fik Katrine taget otte æg ud, som nu ligger frosset ned og venter på at blive sceenet for genfejl.

I januar begyndte hun på 5 måneders kemo- og immunterapi. Hun startede samtidig op på antihormonbehandling, som satte hende i kunstig overgangsalder, for at beskytte hendes æg. Hun fik undervejs en infektion og måtte akut opereres. Men udover det tog kroppen overraskende godt imod behandlingen.

- Min krop tog imod behandlingerne sindssygt godt. Jeg var træt og udmattet, men jeg havde overskud i hovedet. Jeg trænede og havde et socialt liv – det reddede mig, fortæller Katrine.

Forsøgsbehandling gav håbet tilbage

Da hun fik at vide, at hun skulle have en dobbelt mastektomi – altså fjernet begge bryster, sagde hun nej.

- Jeg sagde, at det måtte kunne gøres på en anden måde, fortæller hun.

Hun gik derfor selv på jagt efter et alternativ og fandt et klinisk forsøg hos professor Tine Damsgaard på Sygehus Lillebælt i Vejle, hvor man samtidig med at fjerne brysterne indsætter et midlertidigt implantat for at bevare formen under strålebehandlingen.

- Jeg ville ligne mig selv undervejs og ikke skulle igennem tre år med operationer. Det betød mere, end jeg troede, siger Katrine.

De tre ugers stråler er overstået, og Katrine er nu i gang med medicinsk behandling for den stofskiftesygdom, som er er dukket op som en bivirkning. Hun venter på den sidste rekonstruktion af brysterne, som er skemalagt til marts 2026.

Kræftfri – men langt fra i mål

I dag er Katrine kræftfri. Lægerne tror på, at de har slået sygdommen fuldstændig ned, så hun slipper for efterbehandling. Men hun føler sig langt fra rask.

- Jeg føler mig ikke kræftfri. Alle bivirkningerne fra immunterapien kommer nu. Det tager tid at lande. Længere end jeg havde troet, siger Katrine.

Hun går til psykolog, har fået en sød, lille hundehvalp og bruger tiden på at genfinde hverdagen. Små besøg på arbejdet, tid med Marcus og livet på gården.

Frygten må ikke overtage

Katrine fyldte 30 for nylig. Hun havde håbet, at hun skulle fejre dagen med en flot rund mave og graviditetsglød i kinderne. Kemogløden er ikke det samme, joker hun. 

- Jeg har altid drømt om at få tre børn. Nu ønsker jeg mig endnu mere at blive mor. Jeg vil bare gerne have et barn så hurtigt som muligt. Sådan en omgang ændrer ens syn på, hvad der er vigtigt, siger Katrine.

Hun og Marcus vil ikke spilde tiden. De er blevet forlovet og håber på at genoptage fertilitetsbehandlingen i starten af det nye år. Hun skal nemlig have fjernet hele underlivet forebyggende, når hun fylder 35 år. 

Lægerne er med på den plan, selv om de normalt anbefaler at vente 2-3 år efter endt behandling, før man går i gang med fertilitetsbehandling.

- Jeg er ikke bange for at sætte børn i verden. Jeg ved, at vores familier vil være der til at gribe dem, hvis jeg skulle dø fra dem. Man kan ikke leve i frygt og tage sorgerne på forskud. Man skal leve for at leve, siger Katrine.