Vær med som virksomhed
Kræft rammer hver tredje dansker – og dermed også jeres kolleger, kunder eller samarbejdspartnere. Når I bakker op om Stafet For Livet, viser I både omtanke for medarbejdere, der er berørt af kræft, og støtte til kræftsagen. Samtidig giver jeres opbakning synlighed i lokalsamfundet. Der er mange måder at være med på – læs mere herunder.
Vær med som firmahold
Skab fællesskab på arbejdspladsen – tilmeld jer som firmahold til Stafet For Livet.
En holdkaptajn i jeres virksomhed står for at samle kollegaerne og sætte gang i engagementet.
Læs mere om at være holdkaptajn her.
Det koster 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn at deltage – og alle kan være med. Der afholdes stafetter i hele landet.
Find et Stafet For Livet-arrangement jer og tilmeld firmaholdet her.
Bliv inspireret af, hvordan andre virksomheder har været med her.
Støt med en donation eller sponsorater
Ønsker I at støtte uden at deltage med et hold?
Som virksomhed kan I bidrage på flere måder:
- Direkte donation til et hold, en deltager eller hele arrangementet.
- Rundedonation, hvor I giver et beløb pr. runde, jeres medarbejdere går. Det giver både motion, sammenhold – og flere runder på banen.
De fleste virksomheder donerer mellem 2.000 og 10.000 kr., men alle bidrag gør en forskel. Vi tager også gerne imod naturalier efter aftale.
Find den stafet, I vil støtte her.
Husk, at virksomheder får skattefradrag op til 19.000 kr. (2025, Ligningslovens §8A). Donerer I via hjemmesiden med CVR-nummer, indberetter vi automatisk til SKAT.
Vær frivillig - og gør en forskel sammen
Vil I give medarbejderne en anderledes arbejdsdag med mening og fællesskab? Så kan I stille op som frivillige til Stafet For Livet.
Kontakt os på stafetforlivet@cancer.dk og hør, hvordan I kan være med.
Det går din støtte til
Bliv klogere på, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger de midler, der indsamles via Stafet For Livet.
Stafet For Livet er et indsamlingsevent, der løber af stablen i hele landet fra maj til september. Ved at deltage støtter du Kræftens bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Som deltager bidrager du til indsamlingen ved at tilmelde et hold og finde lokale sponsorer, som vil støtte de runder, holdet går eller løber.
En stafet kan være stor eller lille og foregå på fx et stadion, i en skov eller en park. En stafet varer som oftest mellem 12 og 24 timer.
Du kan tilmelde dig et hold, du kender på forhånd, eller et åbent hold, hvor alle kan deltage.
Det koster 150 kr. at deltage som voksen og 75 kr. for børn (under 18 år).
Deltagergebyret går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Fighterne er nuværende eller tidligere kræftpatienter og kendes på den gule t-shirt.
Du kan være Fighter både som barn og voksen. Som Fighter er du inviteret med til at gå den første runde af stafetten, den såkaldte Fighterrunde.
På stafetten vil der typisk være et særligt arrangement for dig, hvor du kan møde andre Fightere.
Det koster ikke noget at deltage som Fighter, men hvis du vil deltage på et hold, er deltagergebyret 150 kr.
Skal du være med til Stafet For Livet?
Der er mange måder at deltage på; Som deltager, som virksomhed eller som Fighter. Alle kan være med.
Find en stafet nær dig