Undersøgelser og diagnose ved kronisk myeloid leukæmi
Hvis din læge har mistanke om kronisk myeloid leukæmi (CML), vil du i første omgang få undersøgt blodets celler i en blodprøve.
Hvordan bliver du undersøgt hos egen læge?
Hvis du har symptomer, som ikke umiddelbart kan forklares, vil din læge undersøge dig nærmere. Det kan f.eks. være feber, vægttab eller hyppige infektioner. Det gælder også, hvis du bløder let fra hud eller slimhinder, har blodmangel, nattesved eller en forstørret milt.
Symptomerne på CML er ofte ikke særligt tydelige. Nogle har kun ét symptom, mens andre oplever flere symptomer på samme tid.
Det er som regel en kombination af flere symptomer, der gør, at lægen begynder at mistænke CML og henviser dig til videre undersøgelser.
Blodprøver kan give svar
Du vil få taget flere blodprøver, hvor lægen ser efter tegn på CML.
Ved CML ses ofte:
- et meget forhøjet antal hvide blodlegemer (især en type, der hedder neutrofile granulocytter, men også umodne forstadier til de hvide blodceller)
- et forhøjet antal blodplader
- eventuelt mangel på røde blodlegemer
Påvisning af Philadelphia-kromosom
Lægerne stiller diagnosen CML ved hjælp af en særlig blodprøve. Prøven kan vise, om det sygdomsspecifikke Philadelphia-kromosom er til stede. Dette ses hos langt de fleste med CML.
Philadelphia-kromosomet får de syge hvide blodlegemer og blodplader (leukæmicellerne) til at dele sig, så antallet af leukæmiceller stiger i blodet og knoglemarven. Cellerne kan også samle sig i milten, som derfor kan blive forstørret.
Philadelphia-kromosomet er en ændret udgave af kromosom 22, der hedder BCR-ABL.
Hvis der er mistanke om CML, bliver du henvist til et pakkeforløb på en afdeling for blodsygdomme på hospitalet.
Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet
Hvis blodprøverne bekræfter mistanken om CML, bliver du henvist til en hæmatologisk afdeling på hospitalet. Her vil du først få lavet en knoglemarvsundersøgelse.
Knoglemarvsundersøgelsen er vigtig for at vurdere, hvor fremskreden sygdommen er. Den viser også, om der er andre kromosomforandringer end Philadelphia-kromosomet.
Hvordan foregår en knoglemarvsundersøgelse?
Ved en knoglemarvsundersøgelser bruger lægen en nål til at tage lidt knoglemarv ud fra den bagerste hoftekam. Efterfølgende bliver der taget en lille prøve fra selve knoglen. Undersøgelsen er ufarlig, og den knoglemarv, der er blevet fjernet, bliver hurtigt gendannet.
Undersøgelsen tager under en halv time, og det gør kun ondt ganske kort. Du bliver lokalbedøvet i forbindelse med undersøgelsen. Ubehaget kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor der bliver boret i en tand. Bagefter kan du være øm et par dage på det sted, hvor nålen har været.
Knoglemarven bliver undersøgt i mikroskop, og cellerne bliver undersøgt for Philadelphia-kromosom og for andre kromosomforandringer. Du får som regel svar på knoglemarvs- og kromosomundersøgelsen efter 2-3 uger.
Læs mere:
Miltens størrelse undersøges med ultralyd
Hvis lægen har brug for at vurdere, hvor stor din milt er, får du lavet en ultralydsscanning. Ofte er milten dog så forstørret, at lægen kan mærke den udefra. I de tilfælde er det ikke nødvendigt med en ultralydsscanning. Læs mere om ultralydsscannig:
Stadieinddeling
Når behandlingen skal planlægges, danner lægen sig et overblik over sygdommen og ser på, hvilket stadie sygdommen er i.
CML inddeles i tre stadier, alt efter hvor aktiv sygdommen er.
- Kronisk fase
Langt de fleste tilfælde af kronisk myeloid leukæmi bliver opdaget, når man er i den kroniske fase med få eller ingen symptomer. De fleste forbliver i denne tilstand i mange år, fordi behandlingen er så god i dag, at sygdommen ikke forværres. - Accelereret fase
Hvis sygdommen forværres, kommer der flere umodne hvide blodceller (blaster) i blod og knoglemarv. Der kan også komme flere symptomer som f.eks. blødninger, infektioner, træthed og knoglesmerter. Dette kaldes accelereret fase. Der vil eventuelt også være nye kromosomforandringer i blodet, udover Philadelphia-kromosomet. - Blastkrise
Det kaldes blastkrise, hvis sygdommen forværres endnu mere. Her vil der være endnu flere symptomer og mange umodne hvide blodceller (blaster) i blodet og knoglemarven. Denne tilstand ligner til forveksling akut leukæmi.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen?
Når diagnosen er fastlagt, skal det besluttes, hvilken behandling du skal have tilbudt. Resultaterne af dine prøver bliver gennemgået af et ekspertteam. Teamet består af flere speciallæger, der har erfaring med behandling og udredning af CML. Det kaldes et multidisciplinært team (MDT).
Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam
Udredning og behandling af CML er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter bliver behandlet ens. Tværtimod bliver behandlingen tilpasset den enkelte patient.
Ekspertteamet ser på, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse. De tager også højde for, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.
Teamet består af:
- en hæmatolog (læge med speciale i blodsygdomme)
- en patolog (læge, der undersøger vævsprøver)
- en scanningslæge (læge, der vurderer billeder og scanninger)
Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig, og du bliver indkaldt til en samtale, hvor du vil blive informeret om dine behandlingsmuligheder.
Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det i sidste ende altid din egen afgørelse, om du vil sige ja. Ofte kan der være flere muligheder at vælge imellem, og derfor bør du overveje at have en ven eller en fra din familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder bliver afprøvet. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du blive grundigt informeret, før du beslutter dig. Det er vigtigt at vide, at det altid er helt frivilligt at deltage i et forskningsforsøg.
Spørg lægen
Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge dine forsikringsforhold for, om du er omfattet af dækning ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Læs mere:
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Vi tilbyder også forskellige arrangementer, kurser samt fysiske og kreative aktiviteter, hvor du kan møde andre.
Find en rådgivning nær digMød andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
Cancerforum